4 måder coaches kan få flere følgere på sociale medier
At få flere følgere handler ikke kun om tal. Det handler om at bygge et fællesskab af engagerede, ligesindede mennesker, der passer til din coachingforretning. Uanset om du fokuserer på 1:1-coaching, gruppecoaching eller online personlig træning (PT), er de rigtige følgere afgørende for din succes.
Men lad os være ærlige: Det kan være svært at få de rigtige følgere. Det er ofte den største forhindring for coaches, der prøver at skalere deres forretning.
Den gode nyhed? Med de rigtige taktikker kan du tiltrække flere klienter og skabe en blomstrende online coachingplatform.
Her er fire konkrete strategier, du kan begynde at bruge i dag for at få dit publikum til at vokse og gøre en større forskel som coach.
Vil du hellere lære det gennem en interaktiv quiz? .
1. Post dagligt, og fokusér på Reels
Konsistens er nøglen. Uanset om du tilbyder personlig træning, gruppecoaching eller kurser, holder daglige opslag dit brand synligt. Især Reels hjælper dig med at nå et bredere publikum hurtigere.
Tips til succes:
- Følg en indholdsplan. Strukturér dine opslag, så de passer til din coachingniche og dine mål.
- Brug content hacking-principper. Eksperimentér med indholdstyper, og analysér, hvilke opslag der skaber engagement eller giver flere følgere.
- Prioritér Reels. Reels klarer sig ofte bedre end statiske opslag, så de er et must for online PT-coaching.
Pro-tip: Forpligt dig til at poste dagligt, og sørg for, at mindst 70 % af dit indhold er Reels.
2. Skriv kommentarer, der tilføjer værdi
Jo flere der besøger din profil, jo større er chancen for at få følgere. En enkel måde at blive set på er at kommentere på andres opslag.
Sådan skriver du gode kommentarer:
- Engagér dig i opslag, der taler til din målgruppe.
- Start med at anerkende den, der har lavet indholdet – positivitet skaber relationer.
- Del dit eget perspektiv, så du tilføjer værdi til samtalen.
Pro-tip: Følg 20-30 relevante profiler, og tilføj dem til dine favoritter. Forpligt dig til at skrive fem meningsfulde kommentarer om dagen.
3. Samarbejd med kolleger
Samarbejdsopslag er en stærk måde at få flere følgere på. Når du går sammen med andre online coaches eller personlige trænere, får du adgang til deres publikum og styrker samtidig din egen troværdighed.
Idéer til samarbejde:
- Lav en sjov challenge, og del resultaterne i et opslag eller en Reel.
- Skab indhold sammen, for eksempel jeres yndlingsopskrifter, øvelser eller tips.
- Gå live på Instagram, og tal om emner, jeres publikum interesserer sig for.
Pro-tip: Kontakt en ny kollega hver anden uge, og foreslå et kreativt samarbejde.
4. Følg dem, du gerne vil have som følgere
Den her strategi kræver en indsats, men den virker. Følger du folk i din niche, er der god chance for, at de følger tilbage, især hvis din profil tydeligt viser din ekspertise inden for online coaching.
Godt at vide:
- Følg højst 30 profiler om dagen, så platformen ikke flagger dig.
- Regn med cirka 1 ny følger for hver 20 profiler, du følger.
- Søg målrettet – find aktive brugere ved at se, hvem der engagerer sig i opslag på succesfulde profiler i din niche.
Pro-tip: Sæt tid af hver dag til at finde og følge 30 relevante profiler.
Hvor skal du starte?
Det er urealistisk at gøre alle fire ting på én gang.
Vælg én, der føles overkommelig, og hold fast i den i 30 dage. Når du har fået momentum, lægger du en taktik mere til. Med tiden bygger du et system, der får dit publikum til at vokse støt, samtidig med at det passer til målene for din coachingforretning.
Hvad er dit første skridt?




